Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Bremdal Skoles logo
Mobil menu

Mad på skolen

Sund mad og madkultur betyder på Bremdal Skole, at vi vil øge elevernes kendskab til sund kost og dens betydning for læring og trivsel.  

Elever på Bremdal Skole har deres egen madpakke med hver dag og skolen sørger for køleskabe og koldt drikkevand.

Skolen har ikke madordning og har derfor valgt at lægge vægt på at undervise eleverne om hvilken kost, der giver det bedste brændstof til en lang skoledag, og på at skabe ro og gode rammer om måltiderne og fremme sunde kostvalg.  

Viden om sund mad tager udgangspunkt i de ti kostråd, nøglehulsmærket og fuldkornslogoet. Denne viden indgår i undervisningen i madkundskab og natur/teknologi. I morgen-SFOen tilbyder Bremdal Skole morgenmad og maden her er tilrettelagt efter de tre mærkningsordninger.  

Sammen om sund mad og sunde måltider 
Elever og forældre bliver inddraget i arbejdet med at skabe sunde rammer og vaner omkring måltiderne. Eleverne har medbestemmelse, når vi beslutter hvordan vores spisepauser skal forløbe og hvordan vi planlægger undervisningen i madkundskab. 

Som forælder bliver du inddraget gennem indlæg fra skolebestyrelsen på forældremøder, så du kender skolens tilgang til mad og måltider. 

Hverdagens mange fester 
Vores tilgang til sund mad indebærer, at der ikke må være slik, kager og andre sukkerholdige snacks på skolen eller i SFOen i hverdagen.  

Til hverdagens mange fester, f.eks. fødselsdage eller højtider, opfordrer vi forældrene til at finde sunde alternativer til fejringen.  

Frugt- og mælkeordningsbillede