Bremdal Sfo fokuserer på at opbygge positive og inkluderende sociale fællesskaber, hvor børn i tryghed kan undersøge, afprøve, erfarer og lære i samvær med andre og derved udvikle selvforståelse, forståelse for andre og for omverden.
Der arbejdes med aktiviteter i forskellige læringsmiljøer, der veksles mellem tilrettelagt pædagogiske aktiviteter og børnenes egne valgte aktiviteter. Alt sammen i læringsmiljøer som giver dem mulighed for at forholde sig til andre, tage stilling, træffe selvstændige valg og at kunne handle derpå.
I Bremdal Sfo skal børnene ses og høres for de forskellige individer de er, der skal lægges vægt på at børnene har medindflydelse og kan træffe valg. De skal kunne slappe af, være sammen med andre på tværs af de alderstrin der er og deltage i forskellige aktiviteter der er.
Vi arbejder bevidst med en anerkendende tilgang, at børnene bliver set, mødt og forstået, hvilket har indflydelse på trivsel og udvikling.
Vi arbejder ud fra fire pædagogiske værdier som deles med skolen, trivsel, refleksion, anerkendelse og ansvarlighed, da vi har et ønske om indadtil og udadtil at vise, hvilke tanker der ligger bagved Bremdals Sfo pædagogiske tanker og praksis.
De skal være vores basisredskab og fundament i vores daglige arbejde. De pædagogiske værdier vil altid være til debat og under udvikling, da de skal passe til de pædagoger og børn som er en del af Bremdal sfo.